Jeg har haft lidt problemer med at jeg skal have sådan en stor madpakke med - en bøtte med salat kan jo ikke rigtig være i hverken håndtasken eller computertasken. Nu har jeg fundet sådan en fiks lille ting, der lige passer til min madpakke. Faktisk kan der lige præcis være en DDV-yoghurt-bøtte + lidt brød og frugt i den.
Jeg har købt den på denneher hjemmeside: e-tasker. Der er flere farver og flere modeller. Den er lavet af neopren, så den isolerer også lidt, praktisk hvis man ikke har mulighed for at have sin madpakke i et køleskab.
Frokost:
I dag kom resten af grønsagerne fra i aftes i en bøtte sammen med lidt balsamico og olivenolie. Dertil et pitabrød, som jeg fyldte med 50 g 45+ ost og en tomat i skiver. Tomaten havde jeg med separat, ellers bliver brødet for smattet.
Aftensmad: Hellefisk med squash, løg og rød peber.
Det blev ikke så vellykket - vi forsøgte at stege hellefisken på panden, men den faldt helt fra hinanden. Og ærlig talt er jeg ved at være træt af alle de squash, nu har jeg høstet halvandet kilo igen. Håber at nogle af mine børn kommer forbi og tager nogle med hjem. De er ellers lækre nok, men jeg savner variationen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar