søndag den 25. juli 2010

3. uge, 3,7 kg

Umiddelbart ser det jo ret godt ud, at jeg har tabt 3,7 kg på 3 uger, men hvis man ved at jeg havde tabt 3,8 kg efter to uger, kan man vel godt se, hvorfor jeg ikke er helt tilfreds. Men jeg vidste jo, det ville komme. Hvad har jeg gjort? Jeg har spist præcis det jeg skulle, bortset fra lidt for lidt mælk eller en frugt for lidt nogle dage, og bortset fra at jeg missede mit fedtstof to dage. Men det er altså ikke derfor jeg ikke har tabt mig. Det er ikke gået så godt med motionen, jeg har haft for travlt med arbejdet, så jeg måtte indhente det forsømte med to timer i går og over en time i dag. Og så er jeg startet på ny antibiotika, det er nok den mest sandsynlige forklaring - det koster næsten altid et kilo. Næste uge skulle det gerne være ovre. Til gengæld indrømmede målebåndet, at der var forsvundet 1 cm om hofterne siden sidste uge :-)

Frokost: En rest falafel, knækbrød med plantemargarine og mager ost, en stor flok cocktailtomater.
Egentlig er det lidt snyd, jeg manglede et kryds i kødgruppe 1 og nøjedes med et halvt, flere falafler var der ikke tilbage - men jeg har engang lært, at ½ kødkryds tæller for et helt. Indtaget i solen på terrassen gør det ikke så meget, at det ikke er så spændende.

Aftensmad: Masalamarinerede kyllingelår på grill. Råkost af gulerod og glaskål samt æbler og dåseananas. Brugte ananassaften og lidt citronsaft som dressing. Desuden hvide basmatiris i bytte for en frugt samt rosiner og mangochutney, selvom det kostede krydser.

Der blev en rest råkost til overs, så går det nemt med madpakken i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar