lørdag den 7. august 2010

Vegetarerne på besøg

Min datter og svigersøn er på besøg, de er blevet vegetarer begge to. Ikke noget problem - det kan vi jo godt finde ud af her. De spiser begge to fisk, så det fik vi i går. I dag gik vi lidt mere avanceret til værks med tofu.

Frokost: Knækbrød med 75 g mager ost og 25 g gede-fromage frais, alt sammen pyntet med rød peber. Desuden en stor flok cocktailtomater.

Aftensmad: Stir-fry med tofu. Grønsagerne var en spids savoykål, gul squash, champignons og rød peber.
Jeg marinerede tofuen på forhånd i en blanding af soya, vand, ingefær, hvidløg og hakket citrongræs.
Jeg brugte også lidt olivenolie til at stege med, og bandede over mit glaskeramiske komfur, som ikke rigtig kan varme nok til at lave en god wok-ret. Næste gang vælger jeg gas!

Jeg tror stadig jeg mangler at blive rigtig god til det med tofu, den smuldrede for meget for mig, da jeg stegte den - men det smagte faktisk udmærket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar