tirsdag den 31. august 2010

Nem ret med rejer

Jeg er alene hjemme i dag, så synes jeg altid det er svært at tage sig sammen til at lave ordentlig mad. Jeg beundrer dem der laver "rigtig" mad til sig selv hver dag. Men jeg kom heldigvis i tanker om en rigtig nem og god ret, da jeg kom hjem og var sulten, og ikke havde planlagt noget:

Gylden rejepande (2 pers)
2 tsk. olie
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk. karry
1 bdt. forårsløg
125 g champignons
1 rød peberfrugt
1 ds. hakkede tomater
100 g DDV yoghurt
300 g frosne rejer
salt og peber

Alle grønsagerne snittes og svitses i olie og karry 3 minutter. Tilsæt tomaterne og kog det igennem. Rør yoghurt i, kog op og smag til. Tilsæt rejerne og varm det hurtigt igennem, og servér.

Nu havde jeg kun mig selv at dele med i dag, så jeg delte portionen i 2, inden jeg tilsatte yoghurt og rejer. Den ene halvdel kom i køleskabet til en anden dag. Rejer må jo ikke genopvarmes!

Hvis man serverer det for familien, kan man give dem ris til, så de bliver mætte uden at spise den store DDV-portion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar