lørdag den 21. august 2010

Endnu en favoritret

 Så har vi igen vegetarerne i huset, men de spiser jo heldigvis fisk. Jeg havde gemt ugens sidste fiskekryds til i dag af samme grund.

Frokost: Knækbrød med merzer 20+, som var kommet i kassen, og lidt 10+ danbo til at supplere op til 150 g. Dertil tomater og rød peber som gnavegrønt.

Aftensmad: Ovnbagt ratatouille med fisk + grovflûte. Retten er inspireret af en af Jamie Olivers opskrifter, men jeg har efterhånden min egen (lidt nemmere) måde at gøre tingene på. Det varierer lidt hvad der kommer i, opskriften nedenfor er hvad jeg gjorde i dag.

Ovnbagt ratatouille med fisk
1-2 spsk. olivenolie
3 løg
2 store squash (en gul og en grøn, á ca. 300 g, fra haven)
4 små auberginer (øko, meget små)
2 røde peberfrugter
4 tomater
4 fed hvidløg
et par kviste timian
salt og peber
700 g isingfiletter
Auberginerne skæres i store tern drysses med lidt fint salt og lægges i et dørslag.
Løgene skæres i både, svitses i lidt olie og lægges i et stort, ovnfast fad.
Squash skæres i grove tern, svitses og lægges ned til løgene.
Peberfrugter skæres i store tern, svitses og lægges ned til de andre grønsager.
Auberginerne skylles, tørres, svitses og ryger ned til de andre grønsager.
Hvidløgene skæres i skiver, svitses kort og lægges ned til resten.
Tomaterne skæres i både og blandes med resten af grønsagerne og frisk timian.
Fadet sættes i ovnen ved 200 grader i 35 minutter.
Fiskefiletterne drysses med salt og peber og rulles sammen fra haleenden og med skindsiden indad. Fadet tages ud af ovnen, fisken lægges over, og det sættes ind igen, ca. 10 minutter, til fisken er færdig.
Hvis man har flûte i fryseren, kan man lige lægge dem ind til opvarmning sammen med fadet de sidste 10 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar