søndag den 12. september 2010

10. uge, langt fra målet

Endelig kunne jeg komme i gang med at motionere igen, med det resultat at vægten er steget lidt igen. Jeg vidste jo sådan set godt, da jeg tabte mig i sidste uge, at det var væske, og det er så det - og lidt til - jeg har fået igen nu, med et + på 0,7 kg. Til gengæld tror jeg på, at det bliver bedre af at jeg fortsætter med at motionere.

Torsdag gik lidt i fisk på grund af en konference, der var simpelthen ikke grønsager nok at få, og til gengæld spiste jeg for meget til frokost. Det var godt nok lækkert, fisk og ost. Der er altid så meget lækker fisk på sådan en buffet, men det kan altså godt knibe med grønsagerne. Til gengæld havde jeg opbrugt min fiskekvote fredag eftermiddag - jeg synes ikke fem gange fisk om ugen er ret meget.

I dag har vi lavet flæskesteg i kuglegrillen, den blev utrolig lækker. Stegetermometer i, så man er sikker på tiden. Jeg fik hjemmelavet rødkål til, det fungerede fint med sur saft og Multisød.

Der er gået lidt kuk i min planlægning de sidste uger, så nu vil jeg sætte mig ned og lave en madplan for aftensmad hele næste uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar